Baggrund

Regulatory Compliance Consulting er grundlagt af Julie Gyldenløve Skovborg. Julie er jurist og specialiseret indenfor udarbejdelse og drift af interne compliance programmer. Julie har arbejdet med compliance projekter indenfor den offentlige, finansielle og private sektor. De seneste seks år har Julie arbejdet i advokatbranchen som leder af en compliance afdeling i en advokatvirksomhed og senest som selvstændig rådgiver. Julie kombinerer stærk faglighed, et skarpt blik for detaljer med en struktureret og løsningsorienteret tilgang til at omsætte regler til praksis. Fokus er på tydelig dokumentation af implementeringen af de regulatoriske forpligtelser i risikovurderinger, politikker, forretningsgange mv. samt et compliance program, som lever i en travl hverdag. Regler omsættes til instrukser og skabeloner, som sikrer, at forpligtelserne ikke falder mellem to stole, og at compliance programmet ikke bliver for sårbart og personafhængig. Endelig har Julie indgående erfaring med rådgivning under Advokatsamfundets hvidvaskspecifikke tilsyn.

Julie tilbyder interim udfyldelse af roller som konsulent, AML complianceansvarlig, AML compliancemedarbejder, compliance- og risikochef samt uafhængig revisionsfunktion. Du kan finde og følge Julies LinkedIn profil her.