Jeres anti-hvidvask compliance program fra A-Z
Bistand til udarbejdelse af et operationelt anti-hvidvask compliance program og til opdatering heraf. Baseret på jeres konkrete behov.
Tilsyn
Gap-analyser i forhold til tilsynskrav samt bistand under tilsyn, herunder med forberedelse, gennemførelse og opfølgning på henstillinger og påbud.
AML-pakken
Udover opdatering af jeres eksisterende compliance program medfører AML-pakken nye forpligtelser, som skal implementeres i compliance dokumentation, arbejdsgange og IT-systemer pr. 10. juli 2027. Der udestår mange tvivlsspørgsmål i relation til fortolkningen af reglerne for advokatbranchen. Implementering tilbydes henset til proportionalitetsprincippet, løbende udmeldinger fra myndigheder og nuværende tilsynspraksis i et robust set-up, som dokumenterer, hvor de nye forpligtelser er implementeret, og som hurtigt kan genbesøges ved udmeldinger fra tilsynsmyndigheder eller konkret dialog med klienter og tilsynet.
Uafhængig revision
Gennemførelse af uafhængig kontrol og ledelsesrapportering herom. Pr. 15. september 2026 blev indført, at advokatfirmaer skal sikre, at deres politikker, forretningsgange og kontroller på anti-hvidvaskområdet bliver testet af en uafhængig revisionsfunktion.
– Det operationelle compliance program
Løsning af opgaver starter altid med udgangspunkt i jeres konkrete behov.
I forhold til at sikre et operationelt compliance program er fokus på at implementere regulatoriske krav til skabeloner og skemaer tilpasset den medarbejdergruppe, som skal løfte opgaven. Der findes ikke en "one size fits all" i advokatbranchen, og al udarbejdelse af compliance programmer starter i en analyse af jeres eksisterende arbejdsprocesser og ender med knivskarp rolle- og opgavefordeling og tydelig dokumentation for opfyldelse af de regulatoriske forpligtelser med mindst mulig gene for forretningen. Uddannelse af de medarbejdere, som skal vedligeholde og drifte jeres anti-hvidvask compliance program, er endvidere nøglen til at sikre operationelle arbejdsgange, forståelse for reglerne og den nødvendige dokumentation af kravopfyldelse ved bl.a. tilsyn.
Endelig er den røde tråd i jeres compliance program en risikoforståelse i forhold til jeres forretningsmodel og risikostyring i forhold til sagstyper, klientgrupper og geografisk eksponering, som ud fra et proportionalitetsprincip skal afspejles i jeres kundekendskabsprocedurer, overvågning og kontroller.
– Interim assistance og konsulentbistand
Interim udfyldelse af roller som konsulent, uafhængig revisionsfunktion, AML complianceansvarlig, AML compliancemedarbejder og compliance- og risikochef.